| Burlesque, som København aldrig har fået det før Publikum kan godt få øjnene på gled og forvente en smule røde kinder, når New Burlesque Festival 2011 løfter ben og lufter barm på utraditionel vis d. 7.- 8. okt. og d. 25. – 26. nov. i Den Brune Kødby. Sidste efterår tog New Burlesque Festival København med storm. Det blev til syv udsolgte aftener, bare bryster i alle de store dagblade samt en oplevelse ud over det sædvanlige for det festlige publikum, der var mødt frem til Danmarks første burlesque-festival. Nu er New Burlesque Festival 2011 klar med et nyt eksklusivt program, hvor der flyves førende kunstnere ind fra både USA og England. København har aldrig set mage – og det er netop New Burlesque Festivalens vartegn; at give københavnerne lidt ekstra, sætte takten lidt op og mærke storbypulsen, som den banker i New York, London og Berlin. Burlesque, der vil mere end at smide tøjet Pigerne mod drengene Det andet aftenprogram, Grrrlesque, præsenterer Foxy Tann (US), Molly and Me (UK/DK) og Frk. Flyv (DK) – tre farverige kvinder med power og et repertoire, som byder på meget mere end striptease. Grrrlesque har referencer til den feministiske punkbevægelse Riot grrrl, som voksede frem i starten af 1990’ernes USA med kvindelig empowerment og fokus på seksualitet, køn og racisme. ”Grrrlesque-aftenen byder på kunstnere, som italesætter og transformerer stereotype kvindebilleder. Det er stærkekvindelige burlesquekunstnere, som også arbejder med tekst – enten som spoken word eller som sang – og det er noget, mansjældent ser inden for burlesquescenen,” siger Christian Van Schijndel. New Burlesque Festival 2011 er et slaraffenland for alle københavnere, der tørster efter lidt ekstra og lidt mere, som tør udvide deres horisont og som tænder på undergrundsextravaganze og kunstnerisk kvalitet - ”og bare rolig, der skal nok også blive plads til bar hud, ” slutter Christian Van Schijndel.
|